Når drømme bliver til virkelighed
Ønsket om et hus på en ø blev stærkere
efterhånden som økonomien gjorde det muligt. Vi drømte om et sted
med fred, ro og ingen fare - og valget faldt hurtigt på Ærø. Her
skulle vi slappe af når det var week-end og ferie. Vi købte et
dejligt byhus i Søby i Januar 2005 med overtagelse Maj
2005.
Vi blev afhængige af øen - naturen, de folk der omgav os… vi
mærkede hurtigt at vi var familie på en anden måde når vi var på
Ærø. Vores ældste datter sagde at der var tanker og bekymringer man
lod blive på Fynssiden - de var ikke nødvendige at tage med
sig.
Vi tog til Søby så tit vi kunne - man kan få ø-kort når man har
hus på Ærø, det gjorde at vi kun skulle betale den ene vej, og
færgeturen er af de smukkeste - sådan en tur i det sydfynske ø-hav
er godt for sjælen.
Søndagen var altid svær - vi blev mere og mere kede af at skulle
fra Ærø og tilbage til hverdagen på Fyn. Straks vi kom hjem blev
der booket færge til næste gang vi skulle af sted, så kunne vi
tælle ned igen.
Vi begyndte at spørge om skoleforhold, arbejdsmuligheder,
fritidshjem, fritidstilbud - og der var masser af det hele. Ærø
ligger kun 1% over landsgennemsnittet med arbejdsløshed - så det
ville ikke være noget problem. Skolerne lever fuldt op til de krav
der stilles, samtidig er klasserne tit i en størrelse der gør at
der er plads og tid til alle. De børnehaver og Fritidshjem der er
bruger den store smukke natur vi er så rige på.
Afstanden til familien var ikke noget problem. 1 time med færgen
er jo ikke noget at snakke om - det er jo ikke længere tid end man
ellers bruger for at komme rundt til familie og venner der har
fordelt sig i Danmark.
Vores familie består af Charlotte 43, Bo 35, Søs 20, Line 18 og
Ludvig 6 år.
Sommeren 2007 blev der taget det afgørende skridt. De to ældste
skulle flytte hjemmefra for at fortsætte deres studier og
uddannelse - Ludvig skulle til at starte i skole.. der skulle
tænkes store tanker nu, og tages nogle beslutninger.
Det var egentlig ikke svært. Man kan få alt på Ærø - både af de
materielle og immaterielle goder.
Bo tog omkring Søby Værft en lørdag formiddag i forsommeren 2007.
En god lang samtale og han havde fået arbejde. Søndag ringede jeg
til min chef og sagde mit arbejde op. Søby Skoles inspektør blev
ringet op - der var selvfølgelig plads til Ludvig i
børnehaveklassen… resten af dagen gik med at ringe til familie og
venner og meddele at vi skulle leve livet på Ærø fra 1.
August.
Nu er vi her - og vi er ikke blevet skuffet. Vores venner og
familie var bekymrede for om vi kunne klare vinteren - skete der
mon noget på øen..?? Vi har faktisk aldrig haft så mange tilbud
omkring os som vi har nu. Der er tilbud for alle - musikskoler,
sportsforeninger, spejder, søsport, koncerter, foredrag - og så
bare den tid vi bruger på at "komme hinanden ved" - med naboer,
kollegaer og selvfølgelig hinanden. Her holder man af og øje.. man
bekymrer sig om sin næste - og er ikke bleg for at række en
hjælpende hånd når dette er tiltrængt. Man føler tryghed. De mange
historier om hvordan ø-boer er svære at komme ind på livet af er
blevet gjort til skamme. Vi er kun blevet mødt med interesse og
åbne arme. Vi har så selvfølgelig også haft "guld" med herover. Et
barn - børn bliver mødt på en anden måde herovre - det er fremtiden
- muligheden for at øen ikke uddør - at der kommer friske kræfter
til. Der findes ingen bedre barndom end den på Ærø.
En klog mand har sagt til mig at "på Ærø går børn og høns frit" -
jeg kan se på vores søn at han har udviklet sig efter vi er kommet
til Ærø. Han er blevet mere selvstændig, tør mere - hviler i sig
selv.. udfordringerne tager han med åben pande - der er ikke så
meget der kan gå galt - friheden er til at tage og føle på. Her
leges der på kryds og tværs af aldersgrænser - de store passer på
de mindre - og de mindre lærer af de store - og hele tiden er der
voksne i baggrunden der holder øje og af.
Den sidste sten for en god hverdag i Søby blev ryddet af vejen 1.
januar. Jeg er også startet på Søby Værft - i administrationen. For
mig er det et drømmejob. Det er øens største virksomhed. En
virksomhed med historie, der samtidig er i en rivende udvikling.
Her tages der ansvar for at de unge på øen kan få en uddannelse,
man involverer sig i samfundet omkring os - og der er stadig masser
af arbejde at få.
Huspriserne på øen gør at vi ikke er nødt til at arbejde så meget
som da vi boede på Fyn - det giver overskud og frihed til at lave
andre ting sammen. Vores ældste datter vil også herover - så snart
hun er færdig med sin uddannelse kommer hun.
Der er ikke noget bedre end et liv på Ærø.