Ærø Turist- og Erhvervskontor
Ærøskøbing Havn 4
5970 Ærøskøbing
Tlf: 6252 1300
Email: post@arre.dk

Åbningstider
Man-tor: 9-16, fre: 9-15
Lør-søn: Lukket

 



Syddanske Ingeniørpionerer

Syddanske Ingeniørpionerer er et udviklingsprojekt, der skal skabe samarbejde mellem Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet i Sønderborg og de Ærøske virksomheder og uddannelses steder. Projektet løber fra 2009-2011.

Målet er at de Ærøske virksomheder og skoler opnår et bedre kendskab til ingeniørstudiet på Mads Clausen Instituttet i Sønderborg.
Det gøres her på Ærø ved at virksomheder har en ingeniørstuderende tilknyttet i lønnet praktik eller i et bachelorprojekt. Samt et ophold for vores 8-10 klasser samt VUC elever, på Mads Clausen Instituttet i Sønderborg, hvor man ved en dag eller et par dages ophold kan få erfaring med ingeniør opgaver.

Ingeniørstuderende fra Mads Clausen Instituttet er ikke som alle andre, udover de tekniske fag ligger uddannelsen vægt på tværfagligt samarbejde, nytænkning og selvstændighed. Læs mere om de ingeniørstuderende og hvad de kan bidrage med her.

I foråret 2010 har Søby værft haft fem praktikanter, som har arbejdet på at udvikle en automatiseret sandblæser robot. I efteråret 2010 lavede man det første udkast til en prototype, som en af de studerende valgte at skrive sit afgangsprojekt om.

Rise Bryggeri havde i foråret 2010 en bachelorstuderende, som har undersøgt bryggeriets innovation and business.

Virksomhederne har med de studerende fået et godt skud nytænkning og ekspertise ind af døren, og opgaver som der ikke er tid til i en travl dagligdag, har nu mulighed for at blive løst og fulgt til dørs.

De studerende har det godt på Ærø. De har boet i et fælles hus i Marstal og har mulighed for at få stor indflydelse på arbejdsopgaverne i de ærøske virksomheder.

Det her projekt, har rykket virksomheder og elever tættere på Sønderborg og vi satser på efter endt projektperiode at fortsætte det gode samarbejde.

Er du som virksomhed nysgerrig efter at høre mere om muligheden for at få ingeniør pionerer til din virksomhed, hører vi meget gerne fra dig. Du kan også i pjecen "Fra VIDEN til VIRKSOMHED" læse mere om hvad ingeniør pionerer kan tilføre erhvervslivet.

Klik i menuen til venstre eller kontakt Ærø Erhvervskontor.