Nytårskur 2012
13.01.2012
Turist- og Erhvervsdirektør Carl Jørgen Heide skriver i sit
nyhedsbrev: "Årets nytårskur sidder stadig i smilet hos os alle; et
rigtig godt møde, en herlig aften, en stor tak til alle der mødte
op, en stor tak til politikerne fra Folketinget, tak for klare
budskaber, tak til foredragsholdere for inspiration, tak til
borgmester for klar tale, tak for interesse og positiv opbakning.
Det er sådanne møder, der giver tro på fremtiden og optimisme i det
daglige arbejde."
Nytårskuren foregik på Ærø Hotel (tidl. Hotel Ærø Strand), og
varede fra kl. 15-18 med efterfølgende champagne og middag.

Nytårskuren 2012 bød bl.a. på en spændende paneldebat med
politikere fra begge sider af foketinget. Her ses fra venstre:
Borgmester Karsten Landro (K), MF Mai Henriksen (K), MF Annette
Vilhelmsen (SF), MF Erling Bonnesen (V) samt MF Camilla Hersom
(R).

Næsten 100 tilhørere havde fundet vej til Nytårskur
2012.
Foredragsholdere var bl. a. Hanne Tanvig,
Seniorrådgiver ved Københavns Universitet Institut for Skov og
Landskab, der fortalte om yderområdernes særlige
udviklingsmuligheder, samt Lotte Jensen, Upfront
Europe, der indførte tilhørerne i den vildsomme jungle af
tilskudsmuligheder og fondsmidler til udvikling af yderområder.
Maja Ørum-Nielsen fortalte om et projekt, der skal
afdække mulighederne for specialiseret fødevareproduktion på Ærø,
og endelig var der en spændende paneldebat.