Ærø for krop og sjæl

En ferie på Ærø er ligesom en tur til en sanselig tankstation.

Her finder du en lang række rekreative tilbud, hvor folk drager hen for at finde både fællesskab og bedre helbred. På Ærø findes mange steder, hvor natur, pleje, sundhed, formidling og turismeaktiviteter går op i en smuk enhed. Her er en lang række velbesøgte steder, som gæsterne elsker og som de kommer tilbage til igen og igen, fordi på Ærø finder du generelt et stærkt og tydeligt koncept indenfor alternativ behandling.

Du finder et aktivt og professionelt behandlingsmiljø med alt fra yogastudio og retreat til kunstterapi og coaching, såvel som rådgivning om vægt; her kan du stikke fødderne i et kar med doktorfisk, finde inspiration i et vildtmarksbad midt i Ærøs skønne natur eller restituere fra stress og jag i en tøndesauna; her finder du urtesafari og kurser i naturlig makeup, såvel som hypnose, massage, akupunktur og behandling; her kan du få vejledning om helbred i et terapeutisk miljø, hvor du kan engagere og fordybe dig.

Gør dig selv den tjeneste at sætte rigeligt med tid af, når du besøger Ærøs rekreative steder. Her står tiden stille og du indhylles i ro – her hvor fortid, nutid og fremtid mødes
– med Ærøs rolige natur og Østersøens bølger som baggrundstæppe.

Del denne side