Ærø Kunsthal er en af Danmarks største kunsthaller og har til huse i en gammel købmandsgård fra 1783.
Ærø Kunsthal ligger i Vestergade i Ærøskøbing og har 2 udstillingsbygninger og er et af Danmarks største gallerier med sine 1.000 kvm. I 2017 overtog kunstner Beth Mohr den største købmandsgård på Ærø, hvoraf en stor del havde stået tom i mange år. 1.000 kvm er renoveret og ombygget til en kunsthal.
Den oprindelige plan var at opføre traditionelle hvide udstillingsvægge. Men planen ændrede sig, da et væld af spånplader var fjernet fra væggene og 30 tons affald kørt bort. Bag al rodet dukkede de originale gulve og farverige vægge fra 1783 frem. Denne oprindelighed valgte man at bevare, og rummene giver nu nogle fantastiske kontraster til den moderne kunst.
Traditionelle kunsthaller er finansieret af det offentlige og fonde og sælger ikke den udstillede kunst. Ærø Kunsthal får ingen offentlig støtte og sælger al kunst der vises. Det er altså reelt et galleri, omend et af de største i Danmark.
"Vi glæder os til at vise god moderne kunst i Ærø Kunsthal - i år har vi 4 kunstnere, der er relateret til Ærø: Jonas underviser på kunsthøjskolen, Susanne har et hus på øen, Pias familie er fra Ærø og jeg bor nu også fast på øen”, siger direktør og kunstnerisk leder Beth Mohr, som er uddannet fra Kunstakademiet i Amsterdam.
Kunstnerne på udstillingen i 2021 er:
Beth Mohr DK
Christian Bruun DK
Frans van Nieuwenborg NL
Angelika Pietsch D
Randi Wøien NO
Anette Andersen DK
Mia Willaume DK
Mary Tooley Parker USA
Pia Fonnesbech DK
Jonas Pihl DK
SusanneTe-shu Chang DK
Mazja Hillestrøm DK
Åbningstider:
Fra 1. april til 31. maj fre, lør, søn fra 11-17
Alle dage fra 1. juni til 31. august fra 11-17
Fra 1. september til 30. september fra 11-17
Alle helligdage og feriedage fra 11-17
Rundvisninger hver lørdag i sæsonen eller efter aftale: Skriv en mail til kerstin.kunsthal@gmail.com
Handl lokalt - digitalt
Du kan også handle med os ved at bestille via mail kerstin.kunsthal@gmail.com eller på telefon: 91157567
Betaling via bankoverførsel eller mobile pay.
Leveringen er gratis.