skip_to_main_content

Antigone 2030 - teaterforestilling i Kulturladen

Med Sofokles’ 2500 år gamle tragedie som forlæg tager Teatergrad publikum med ind i en nær fremtid, hvor intet er som det plejer.

På anklagebænken i årets vigtigste retssag sidder Antigone, anklaget for at gå imod sin kommende svigerfar Kong Kreons jordiske love. Alle hendes handlinger har været affødt af hendes stærke moralske kodeks. Men hvad er rigtigt, og hvad er forkert, og kan Antigone forvente en retfærdig dom for sin brøde?

Vi lægger ansvaret for Antigones skæbne i jeres hænder. Retssagen føres med kong Kreon som den dømmende myndighed flankeret af publikum som nævninge. Hendes skæbne er først forseglet i det øjeblik, retssagen er ovre og dommen fældet. Intet er givet på forhånd.

Medvirkende Ulver Skuli Abildgaard, Lucia Vinde Dirchsen + Rolf Hansen
Instruktør Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker Andreas Garfield, med afsæt i Sofokles’ tragedie
Scenograf Lea Burrows
Komponist Marie Louise von Bülow
Kreativ producent Christine Worre Kann
Idé og koncept Teatergrad

Forestillingen varer ca 90 min. Aldersgruppe 15+

Billetbestilling på telefon nr. 20 21 44 08

Der vil være salg af resterende billetter ved indgangen efter først til mølle-princippet.