VisitÆrø

Fynshav - Søby

Verdens længst sejlende el-færge, Ellen, sejler 3-7 gange om dagen mellem Als og Søby på Ærø.

Der er hermed skabt en ny grøn klimavenlig transportvej fra Tyskland via Syddanmark til og fra Ærø.

Se sejlplan og priser på Ærøfærgernes hjemmeside.

E/F Ellen

Med Ellen får du bl.a.:

  • 3-7 overfarter pr. dag og hermed også med gode muligheder for 1-dagsture
  • Meget lave færgepriser næsten hele året – fx kr. 84 for en person tur/retur
  • En overfartstid på 55 minutter
  • En 100 % batteridrevet el-færge til både biler campingvogne, cykler, mc og gående
  • Ingen røg fra skorsten eller larm fra dieselmotorer på el-færgen
  • En grøn transport der gavner klimaet, mellem to seværdige landsdele i Sønderborg og Ærø Kommune

E/F Ellen er kommet til verden gennem et innovationsprojekt støttet af EU's pulje til grøn energi i et samarbejde mellem Ærø Kommune og flere partnere bl.a. Søby Værft på Ærø og Danfoss på Als.

Færgen er en 100% batteridrevet el-færge og er verdens længst sejlende af sin art på én opladning. Batterierne lades op med strøm fra ærøske vindmøller og overfarten kan nydes i en anderledes fred og ro, end den man normalt oplever ombord på en traditionel dieselfærge.

Lær meget mere i Ærø Kommunes interaktive brochure om Ellen.