Havkajak-Træf i Kleven Havn

Vær med når Danske Havkajakroere holder sommertræf

De danske Havkajakroere afholder i år sommertræf i Kleven Havn. Mere end 300 deltagere vil i uge 30 padle rundt i Ærøs farvand og overnatte i telte i havnen.

Hver dag mellem kl. 14 - 24 er der åbent i vores Cafételt med salg af kaffe, is, kager, grillpølser, øl, vin og vand.

På nedenstående dage er der særlige arrangementer:

Lørdag d.24.7. kl. 12-24

Vi smugstarter med Pålidelighedssejlads, hvor alle er velkomne til at deltage i sejladsen eller hygge sig på havnen. Deltagernumre á 50,- sælges på havnen fra kl. 12.
Sejladsen starter kl. 14.

Tirsdag d. 27.7. kl. 14-24

Smakkejollerne fra Øhavet Rundt anduver Kleven Havn.
Marstal Småborgerlige Sangforening synger solen ned.

Fredag d. 30.7. kl. 21-24

Havkajak-fest i det store telt.
Efter kajakkernes fællesspisning er lokale mere end velkomne til en swing om til Tanstrup & Hesse.

Træffet arrangeres af Kleven Bådelaug.