VisitÆrø

Lejehuset Marstal

Lejehuset ligger lige midt i Marstal By – 50 m fra Torvet. I løbet af 5 minutters gang når du både havn, strand og skov samt byens handelsgader. Det samme gør sig gældende for busstop og færge.

Lejehusets historie er at det blev bygget i 1929 som snedkerværksted og fungerede som sådan frem til 1970’erne. I 1991 blev det indrettet som Legetøjsbutik og blev brugt som sådan i 11 år.
Derefter blev det ombygget til feriehus.

Huset indeholder i stueetage: Stor stue med sofaarrangement, spisebord og køkkenafdeling. 1 værelse med dobbeltseng (eleveret så der er plads under) samt badeværelse.
Køkkenafdelingen har lille køleskab, to elblus, elkedel, miniovn og kaffemaskine.

Førstesalen er indrettet med et stort soveværelse hvor der er tre permanente senge. Desuden et mere åbent rum hvor der er en dobbeltseng samt ekstra madrasser. Huset ligger i et fredeligt kvarter.
Der er fjernvarme og i badeværelset er der gulvvarme. Wi-fi og fladskærm med chromecast til streaming af film og tv.

Ud for hovedindgangen er der en indhegnet lille have som er til gæsternes disposition.

Skuret syd for Lejehuset ved bagindgangen er ejers cykelskur, men kan benyttes til cykler og barnevogne.
I skuret er afmærkede skraldespande til affaldssortering.

Husdyr af enhver art er ikke tilladt.

Udlejning, priser & betingelser
Lejehuset udlejes i højsæsonen fra lørdag til lørdag . Check ind fra kl. 15.00. Check ud senest kl. 11.00.
Uden for højsæsonsæson vil det være muligt at leje huset i en kortere periode.
Prisen er 4500 kr/uge i højsæsonen (Uge 25 -uge 32) og 700 kr pr døgn i lavsæsonen – dog minimum 3 døgn. (Inklusive forbrug og slutrengøring)
Sengelinned og håndklæder medbringes eller det kan aftales at det lejes. Pris 75 kr pr person.

Søg på Facebook efter Lejehuset Marstal – så vil du får en oversigt over bookinger. Du booker ved at anmode herom via mail inavestergade@gmail.com eller på telefon 42187578