©  Foto:

"På hat med Ærø" - landstræf på Ærø

Kom til hatte-landstræf på Ærø.

Kom med til et brag af en hattefest på Ærø; find din smukke hat frem eller design en hat til dagen, og glæd dig til en herlig dag i selskab med en masse skønne kvinder, og dejlig mad på Hotel Ærøhus. Der vil traditionen tro være præmier for flotteste, sjoveste og mest kreative hat, foruden underholdning og hygge.

Hattetræffet starter på havnen, ved det gamle værft/færgen, Ærøskøbing Havn 4B. (Hvis du kommer med færgen 11.20 (10.05 fra Svendborg) kan du slutte dig til selskabet der.) Her bydes velkommen med en lille skænk, før der gåes parade rundt i Ærøskøbing med vægteren, og efter en drink på torvet forsætter I til Hotel Ærøhus, hvor der venter en lækker frokost, samt kaffe/the og kage. Pris 395 kr. eksklusiv drikkevarer til selve festen.

Der er mulighed for at vælge alkoholfrie drinks ved tilmelding ved sms på 23 84 17 22.

Fra kl 17 er der efterfest på Landbogården, Vestergade 54.

For tilrejsende kvinder er selvfølgelig muligt at rejse til og fra Ærø samme dag. For dig som ønsker at overnatte og nyde lidt mere af Ærø, henviser vi til https://www.visitaeroe.dk/

Husk også at bestille billet til færgen på https://www.aeroe-ferry.dk/da/  Ved spørgsmål kontakt Anne Mie Bang på mobil 23 84 17 22. Se evt. mere på vore Facebook-gruppe På hat med Ærø.