
Brug din sommer på Ærø
Foto: ELS Production
På Ærø finder du verdens bedste kombination af sommerjob og ferie. Mange af de ærøske erhvervsdrivende har brug for hjælp, når sommeren rammer øen. Måske er det noget for dig og dine venner?

Foto: Freja Kock Christlieb

Foto: ELS Production
Sommerjob og direkte adgang til ferieparadis, når du har fri
Dét er opskriften på sommerferie og sommerjob kombineret på Ærø.
Her er du altid tæt på vandet, og du finder altid en udsigt, der er værd at stoppe op for. Samtidig er alt inden for rækkevidde.
Gå ud ad døren, smid dit SUP-board i vandet, lyt efter festen, eller sæt dig ned og fald i staver over solnedgangen. Det er også nemt at komme rundt på øen med bussen; den er nemlig gratis, og kører én gang i timen fra begge ender af øen.
Tag dine venner med og nyd Sommer-Ærø, når I har fri. Eller tag på solo-eventyr og find nye venner blandt dine sommerkolleger.