VisitÆrø
Økademiet

Økademiet - en ølejr for børn

Økademiet skal give såvel ærøske som ikke-ærøske børn muligheden for i fællesskab at udforske det barndomsparadis, som Ærø udgør.

Giv dit barn en oplevelse for livet!

Økademiet er en dagslejr for børn i alderen 4-12 år med fokus på børneleg og -udvikling i trygge, ærøske rammer. Ølejren er startet op af 4 unge kvinder, der er vokset op på Ærø, og deres mission er at give deres barndomsleg og -minder videre!

Økademiets Manifest

Vi har alle haft en opvækst på Ærø med naturen som legeplads og legekammerater i gåafstand. Med Økademiet ønsker vi at give såvel ærøske som ikke-ærøske børn muligheden for i fællesskab at udforske dét barndomsparadis, som Ærø udgør.

Som børn på Ærø har vi leget tagfat i skoven, bygget sandslotte på stranden og spillet rundbold på majaftener på den lokale skole. Vi har lært at fange krabber og sætte rejeruser og at navigere med kort og kompas, når vi drog på eventyr i bare tæer med hjemmesmurte madpakker i rygsækken. Vi har gjort os alle disse erfaringer uden umiddelbart opsyn af vores forældre, men i fuldkommen tryghed. Vi kendte vores nabo. Vi kendte vores nabos nabo. Og vi kendte vores nabos nabos datters dansklærer, og vi vidste, at vi bare kunne gå ind ad baghaven i stedet for at banke på døren. Vi vidste, at den kærlige hjælp aldrig var langt væk, og at vi aldrig rigtig var alene.

Hvert år kommer tusindvis af gæster til Ærø. Måske har de været her før, måske har de familie på øen, og måske er det første gang, de er her. Med Økademiet vil vi facilitere trans-ærøske venskaber og lade ærøske børn vise ikke-ærøske børn, hvilke kvaliteter og oplevelser Ærø har at byde på. Vi vil skabe rammerne for kontakt og leg, så de ærøske børn får udbygget mængden af legekammerater, og de besøgende får lyst til at deltage yderligere i lokalsamfundet på Ærø. Ved at vise børnene et simplere børneliv håber vi at kunne forstørre deres verden og deres horisont. Vi vil vise børnene, at det er i fællesskab, man finder de sjoveste lege og de største oplevelser.

Kærlig hilsen stifterne af Økademiet
Line, Sofie, Alberte & Kamma

Det praktiske

Hvornår
I juli 2021 - dato offentligøres senere.
(Oprindeligt planlagt til 6.-10. juli 2020, men udsat pga. COVID-19)

Hvor
Mødestedet er Ærø Ungdomsskole, Halvejen 24, 5960 Marstal

Pris
950 kr. pr. barn

Forplejning
Sørg for frokost til barnet hver dag. Prisen er inkl. afslutningsmiddag for alle familier.

Transport
I kommer til Ærø via færge fra enten Svendborg, Rudkøbing, Faaborg eller Fynshav. Tjek afgange og priser på aeroeferry.dk eller aeroeexpressen.dk. På Ærø er der gratis busser, der kan fragte jer hele øen rundt.

Overnatning
Økademiet er en fem dages dagslejr fra kl. 9 til 14. I skal altså selv sørge for overnatning for jeres barn og resten af familien. 

Kontakt & web
Besøg Økademiets hjemmeside

Kids on the beach

Kids in nature

Børn fisker på ærøsk havn

Børn ved stranden

Sommerminder fra stifterne af Økademiet

En politibetjent kom forbi, rullede vinduet ned og spurgte til min kørestil. Jeg blev lettere irriteret. 7 år gammel fandt jeg det derfor helt på sin plads, at han råbte “Undskyld forstyrrelsen”, idet jeg cyklede videre. Legen var fri.

Lines minde om den sagnomspundne Kjøbenhavner Kajdibak

"På den anden side af den betonmur der omkransede min barndomsvenindes have, fandtes et stort tilgroet område uden bebyggelse. Området var ejet af en sagnomspunden rig københavner og bevogtet af en skummel karakter, som vores brødre kaldte manden med riven. Københavneren kaldte vi Kajdibak, og han var et fænomen, vi havde respekt for, og hvis mytiske navn vi først mange år senere forstod, dækkede over forretningsmanden Kaj Dige Bach. Jeg husker tydeligt den dag, vi opdagede, at noget ikke var, som det plejede. Rundt om stammen på et par af havens store træer var der bundet stribede plastikbånd i rødt og hvidt. Båndene markerede de få træer, der skulle få lov at stå, når haven skulle omgøres til boligfelt.

I sommerferien før byggeriet gik i gang, bryggede vi på et hævntogt, som vi gennemførte en lys sommeraften. På en allersidste færd i barndommens have flyttede vi rundt på de stribede bånd i håb om at redde de bedste klatretræer. Vi havde imidlertid mange yndlingstræer, så vores løjer blev hurtigt afsløret, og træ efter træ ladede livet. Men hvis man i dag går fra Halen ind mod Marstal, og ser til venstre ved indgangen til Søndertoften, kan man se et figentræ, som vokser ind over muren til Havnegade 44. Det står der for de indviede som et minde om en tabt tid og som en lille påmindelse om aldrig at undervurdere børn."

Albertes minde om en cykeltur, der viste sig mere udfordrende end ventet

"Som 9-10 årige drog mine to veninder og jeg på cykeltur på Ærø. Selvom vi havde set det meste af øen gennem en bilrude, var vi uden forældre og på cykel nærved opdagelsesrejsende i fremmed land. Derfor havde vi provianteret til at kunne klare os i ugevis, ligesom mine veninders far havde udstyret os med kompas, for vi havde ingen mobiltelefoner. “I skal bare køre mod øst, når I skal hjem,” formanede han.

Kort tid efter afrejse måtte vi tage hul på madpakkerne, der var fortæret, inden vi havde forladt sognet. Med følelsen af aldrig at have været længere væk, endte vores eventyr ved noget så eksotisk som Lille Rise. Det ligger ganske vist mindre end 10 kilometer fra vores udgangspunkt, men benovet og lettet over at vores rejse havde nået sin endestation omdøbte vi byen til Milde Brise. Fyldt med oplevelser cyklede vi mod Marstal og endte vores langfart inden vores forældre havde spist frokost."

Sofies minde om en trækvognstur fra Marstal til Ærøskøbing

“Den nye netto i Ærøskøbing var lige åbnet, og min bedste barndomsveninde Karen og jeg, som på det tidspunkt var ca. 10 år gamle, så det som den perfekte anledning til et besøg i købsstaden. Lotte, Karens mor, lavede madpakker til os, og så drog vi afsted fra Marstal iført gummistøvler og flyverdragt og med en trækvogn på slæb (heldigvis for det - turen var lang og bakket, og vi måtte engang imellem trække hinanden). Det tog os hele dagen, men vi nåede frem til Netto tids nok til at købe aftensnacks. De blev indtaget i familien Flindts strandhus, hvor vi havde fået lov til at overnatte.

Da mine forældre kom forbi for at give os noget aftensmad, var det i mellemtiden blevet blæsende og mørkt, og strandhuset sagde uhyggelige lyde, og jeg havde vist nok også fået vokseværk. Derfor kravlede vi ind på volvoens bagsæde og kørte med mor og far hjem.
Dagen efter sved nederlaget over afsluttet strandhusovernatning stadig en smule, men mine to storebrødre gjorde det hele godt igen, ved at tage mig med på tømmerflådetur til Kalkovnen.”

Kammas minde om en bestemt kørestil og en forstående politibetjent

“Da jeg flyttede fra København til Ærø seks år gammel, sprang jeg børnehaveklassen over og startede direkte i første - her var der mere plads. At jeg samtidig gik glip af de berygtede legetimer virkede som en barnesorg - men med et stenkast til strand og skov opdagede jeg hurtigt, at vi ikke savnede legemuligheder på Ærø. Allerede efter den første krabbe var i nettet, begyndte planerne om at åbne en fiskerestaurant på gårdspladsen, og sommeren efter solgte min veninde Anna og jeg scoretricks og saftevand på gågaden for flade 5’ere, som blev brugt på Vaffelhjørnet ved fyraften.

Jeg husker især en særlig varm dag, hvor vi besluttede at flytte vores bod ned til stranden for at sælge lidt mere. På den hæsblæsende cykeltur fra mine bedsteforældres hus i Kongensgade til stranden, med vores varelager i flagrende cykeltasker, skød vi i hast genvej over et stykke grønt, jeg dengang opfattede som en mark (nogen ville nok kalde det en græsplæne). En politibetjent kom forbi, rullede vinduet ned og spurgte til min kørestil. Jeg blev lettere irriteret. Heldigvis forstod han sagtens, at genvejen var stærkt motiveret af mine isterninger på bagagebæret, som ikke måtte smelte, før jeg kom frem til stranden, hvor en køleboks ventede på mig. Syv år gammel fandt jeg det derfor helt på sin plads, at han råbte “undskyld forstyrrelsen”, idet jeg cyklede videre. Legen var fri.”

I sommerferien før byggeriet gik i gang, bryggede vi på et hævntogt, som vi gennemførte en lys sommeraften. På en allersidste færd i barndommens have flyttede vi rundt på de stribede bånd i håb om at redde de bedste klatretræer.