Efterårsferie på Det Gamle Værft

Efterårsferien nærmer sig, og vi har en masse dejlige aktiviteter klar til jer på Det Gamle Værft på Ærøskøbing historiske havn.

Hele ferien fra mandag til fredag 11.00 – 14.00 åbner vi dørene for værkstederne og udstillingen, hvor du og dine kan komme ind og opleve den autentiske værftshal med smedje og kobber-værksted for store og små.
 
I værftshallen kan I fordybe jer i gammelt håndværk og ende ud med fine håndlavede sager. I kan lave håndknyttede nøgleringe med perler i macremé-værkstedet, vi tænder op for smedeessen, hvor man kan prøve at smede sin egen krog, og I kan komme og se det lille dampmaskine-værksted i aktion og ikke mindst hamre flotte kobbersmykker.
 
I kan slutte jeres besøg af med at deltage i lodtrækningen om en flot T-shirt, hvis I gætter rigtigt på spørgsmålene, der tager jer rundt på værftets udstilling.
Hver dag kommer selveste Christian Albertsen og Jørn Dreyer ned, og starter op for den flotte dampbåd Swan Vesta.
Vi ses på det Gamle Værft i efterårsferien