Ellen

El-færgen Ellen

Foto: Ærø Turist & Erhverv

Med Ærøs nye el-færge Ellen er der skabt en ny grøn klimavenlig transportvej fra Tyskland via Syddanmark til og fra Ærø. E/F Ellen sejler 4-7 gange om dagen og overfarten byder på bølgeskvulp og havmåger frem for motorstøj og diesel-os.

Verdens længst sejlende el-færge, Ellen, sejler 4-7 gange om dagen mellem Als i Sønderborg Kommune og Søby på Ærø. Der er hermed skabt en ny grøn klimavenlig transportvej fra Tyskland via Syddanmark til og fra Ærø.

Vil du fuldende din grønne rejse, så tag din cykel med, lej en cykel på Ærø eller gå en tur på en af Ærøs mange vandreruter. Ærø har mange skønne cykel- og vandreruter. Vi har naturligvis også el-ladestandere til din el-bil.

E/F Ellen er en 100% batteridrevet el-færge og er verdens længst sejlende af sin art på én opladning. Batterierne lades op med strøm fra ærøske vindmøller og overfarten kan nydes i en anderledes fred og ro, end den man normalt oplever ombord på en traditionel dieselfærge.

Med Ellen får du bl.a.:

  • 4-7 overfarter pr. dag og hermed også med gode muligheder for endagsture
  • Meget lave færgepriser næsten hele året – fx kr. 84 for en person tur/retur
  • En overfartstid på kun 60 minutter
  • En 100 % batteridrevet el-færge til både biler campingvogne, cykler, mc og gående
  • Adgang til mange cykel- og vandreruter direkte fra færgelejet i Søby på Ærø
  • Kun fem kilometer til Nordeuropas flotteste seaside golfbane på Ærø
  • Ingen røg fra skorsten eller larm fra dieselmotorer på el-færgen
  • En grøn transport der gavner klimaet i Syddanmark

Book færge

Lej en cykel

Projekt el-færge

Oplev Ærø