Jul, julemarked, julelys, Ærøskøbing

Julekampagne 2021 fra Ærø

15.10.2021
Foto: Bjørg Dalheim

Årets julekampagne byder på både trykte og digitale tiltag. Hele kampagnen kickstartes med helsides annonce i Ærø Ugeavis i uge 44.

Årets julegaveidé

I Julekampagnen 2021 sætter vi igen fokus på den lokale julehandel; i år med konkrete bud på "Årets julegaveidé" fra jer. Som medlem af Ærø Turist & Erhverv kan du selvfølgelig være en del af den kampagne.

Af de forhåbentlig mange indkomne julegaveideer udvælger vi en række af dem og trykker dem i Ærø Ugeavis ugerne op til jul. Vi sørger for, at du som virksomhed er repræsenteret minimum én gang.

Plan for julegaveideer i Ærø Ugeavis

  • Uge 45: Dem af øen
  • Uge 46: Din søde mor
  • Uge 47: Den typiske teenager
  • Uge 48: Din gamle far
  • Uge 49: De små krudtugler
  • Uge 50: Den du elsker
  • Uge 51: En du vil overraske

Byd ind på de målgrupper, du vil - dog max én julegaveidé pr. målgruppe. 

Meld årets julegave ind her (Deadline 8. november 2021)

I uge 44 trykker vi en liste med alle jer, der har webshops; derfor er målgruppen her "Dem af øen".

Målgrupperne "Den du elsker" og "En du vil overraske" må gerne indeholde gaver til fx kæledyr og andre ikke så åbenlyse gavemodtagere.

Vis julegaveideerne frem ude hos jer selv

For at skabe synergi mellem julegaveideerne i Ærø Ugeavis og jeres butikker, trykker vi et nyt og større mærke med "Årets Julegaveidé", som I kan fremhæve julegaveideerne med ude hos jer selv.

Mærket får I udleveret af os, når vi ved hvor mange julegaveideer, I hver især byder ind med.

Køb lokalt og få julehilsen fra Ærø

Igen i år sørger foreningen for klistrede julehilsener fra Ærø i form af vores efterhånden ikoniske runde juleklistermærke. Alle erhvervsdrivende på Ærø kan gøre brug af klistermærket.

I kan afhente klistermærker på kontoret i Ærøskøbing allerede nu.

Samtidig opfordrer vi øboerne til at handle julegaverne lokalt gennem i alt ni annoncer i Ærø Ugeavis ugerne op til jul.

Facebook-kampagner

På Facebook kører vi tre annoncekampagner med følgende fokus og landingssider:

  1. Besøg Julemarkedet i Ærøskøbing
  2. Besøg Ærø i juletiden
  3. Køb dine julegaver digitalt "på Ærø"

På alle tre kampagner bruger vi lækre jule- og vinterbilleder fra øen.

Målgrupperne for annoncekampagnerne vil være vores nabo-havnebyer, danskere med interesse for jul og danskere, der har interageret med VisitÆrøs hjemmeside, Facebookside eller Instagramprofil inden for det sidste halve år.

Barn/børn, jul, Ærøskøbing, shopping
Foto: Lea Storm
Færge, juletræ, Ærøskøbing
Foto: ELS Production