Film i Bio Andelen: Falling

Ærøs største, hyggeligste, eneste, billigste, mest alsidige og vel nok Danmarks mindste biograf.

Dramaet 'Falling' er en ny film instrueret af og med Viggo Mortensen i hovedrollen.

John Peterson henter sin aldrende far, Willis, i lufthavnen. De to skal tilbringe tid sammen i Johns hjem i Los Angeles for at finde et godt sted til Willis at gå på pension. Hurtigt viser det sig, at de to generationer af Petersons har meget forskellige syn på tilværelsen.

Landmanden Willis holder sig til de konservative dyder og har svært ved at acceptere sin homoseksuelle søn og hans frisindede livsopfattelse. Derudover begynder Willis at vise tegn på demens, og samtidig med, at hans hukommelse forsvinder, bliver der åbnet op for fortidens sår og konflikter.

'Falling' er et intimt drama om familieforhold, fordomme og hukommelse. Dansk-amerikanske Viggo Mortensen, kendt fra bl.a. Oscar-vindende film som Ringenes Herre og Green Book, instruerer, skriver manus og spiller selv rollen som John, mens faren Willis spilles af veteranen Lance Henriksen i en type rolle, man aldrig har set ham i før. (Copyright: kino.dk)

Engelsk tale / Dansk tekst

Varighed:   1 TIME 52 MINUTTER

Billetter bestilles ved at ringe på telefon 6252 1711 og indtale navn, dato, antal billetter og telefonnummer på vores telefonsvarer.