God mad i behagelige omgivelser.
Restaurant Fru Berg ligger på havnen i Marstal, lige ved færgelejet. De tilbyder friskfanget rødspætte, fra den lokale fisker, og andet godt - når han fanger det; f.eks. pighvar, stenbidderrogn og torsk Til dem, der ikke er så glade for fisk, tilbydes der lækre kødretter. Der er også børnemenuer.
Ærø Pandekager bages hver dag, som serveres med hjemmelavet stikkelsbærkompot - og lækker vanilleis - hvis man skal være ekstra god ved sig selv.