Marstal Havn og Marina, Ærø

Marstal er Ærøs maritime centrum. Her mærkes århundreders søfartstradition tydeligt i en by, der har været hjemstavn for søfartsfolk gennem historien, og stadig er det. Det er ikke usædvanligt at se et større opbud af ærværdige gamle træskibe ligge ved kaj, hvor de skaber stemning som i forums dage, hvor hundredevis af Marstalskonnerter var hjemmehørende i Marstal havn.

Marstal har Ærøs største marina med alle ønskelige faciliteter, og i behagelig gåafstand fra byens hjerte og Eriks Hale – en dejlig badestrand med fotogene badehuse i alle farver. Hele to veludstyrede legepladser, lækre grillfaciliteter, og to gode sejlerbutikker der har det meste til dig og din båd. Marstal har desuden specialiserede mekanikere og et bådebyggeri, hvis du har brug for at få foretaget reparationer.

Marstal by er fyldt med hyggelige butikker og spisesteder. Her er desuden en bager, hvis du vil have frisk morgenbrød, et stort supermarked, SuperBrugsen, med øens største udvalg i fødevarer og nonfoodvarer og øens største udvalg af detailforretninger – eller du kan købe dine varer i den lille “Let Køb”-købmand, hvor udvalget er mindre, men tid til hygge og snak.

 

Praktiske oplysninger om anløb af Marstal havn:

På Ærøs østende, på grænsen mellem Det Sydfynske Øhav og Østersøen ligger Marstal havn. Havnen er mod syd beskyttet af sandtangen Eriks Hale, Marstallernes badestrand med de berømte badehuse.

Mod øst er havnen beskyttet af en 1 km lang stenmole, opført frivilligt af søfolkene fra 1825 og flere årti'er frem, som beskyttelse for den store sejlskibsflåde, der talte mere end 300 enheder omkring år 1900.

Kapacitet 400 både - Søkort 170
pos.: 54*  50,93' N  10*  31,44' E

Moderne faciliteter, livligt havnemiljø med stor grill/legeplads. Miljøstation.

Del denne side

Opdateret af:

Ærø Turistbureau post@arre.dk
 

Kontakt

Adresse

Søndre Værft 3
5960 Marstal

Fax

+45 63526366

Fakta

  • Faciliteter

    • WiFi
    • Benzin/Diesel
    • Elektricitet
    • Legeplads
    • Grillplads
    • Indkøb
    • Sanitære faciliteter
    • Slæbested
  • Klassifikation

    • Tildelt Blå Flag (2013)

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.5225131
Latitude : 54.85278895