Skjoldnæs Fyr, Ærø

Skjoldnæs Fyr blev bygget i bornholmsk granit i 1881. Efterkommere efter den svenske bygmester bor stadig på øen. Fyrtårnet er 22 meter højt og ligger 32 meter over havet. Fyret har roterende hvidt blink, et blink hvert 30. sekund.

Ved fyrtårnet er en parkeringsplads, og derfra kan man gå ad en sti til stranden. Til højre for stien er en fordybning, som kaldes Dronningens Hule. Sagnet fortæller, at en søn af kong Ure (som har lagt navn til sandodden ved Ærøskøbing, Urehoved) blev gift med en datter af Lyøs konge. Efter brylluppet, som blev fejret med stor energi, sejlede de nygifte fra Ærø. De løb ind i en kraftig efterårsstorm. Skibet gik under, og det unge par druknede. Droningens lig drev i land ved Skjoldnæs, som dengang var skovdækket. Her blev hun begravet, og derfra stammer navnet Dronningens Hule.

Der er adgang til fyret fra solopgang til solnedgang mod en beskeden entre.

Den gamle fyrmesterbolig er idag klubhus for Ærø Golf Klub.

Åbningstider / Tidspunkter

10/04/2018 - 31/12/2018 Mandag - Søndag 10:00 - 16:00

Del denne side

Opdateret af:

Ærø Turistbureau post@arre.dk
 

Kontakt

Adresse

Skjoldnæsvej 1
5985 Søby Ærø

Fakta

  • Faciliteter

    • Parkeringsplads for busser
  • Type

    • Fyrtårn

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.222204
Latitude : 54.957885