Søstærk Hustrykkeris julepopupshop

Søstærk Hustrykkeri har fået mulighed for at åbne en julepopupbutik i Ærøskøbings måske mindste butik.

Den lille trykmaskine flytter ind i butikken og det betyder, at der kan trykkes personlige noteskort til f.eks. advents- eller julegaver.

Udover håndtrykte kort og andre papirvarer, som Søstærk selv laver, er der også hentet forstærkning med nogle spændende varer fra Danmark, fra nogle europæiske lande og så langt væk som Japan – for de laver noget meget spændende håndlavet papir.

Der er både julepynt, skrivesager, små og store ting og gavepapir, så dine gaver er sikre på, at blive de flotteste under juletræet.

Søstærk Hustrykkeri er et ærøsk trykkeri, som bruger det gamle bogtrykkerhåndværk til at lave kvalitetspapirvarer i både gammeldags og mere moderne udtryk.