skip_to_main_content

Julemanden ankommer med "Samka" & juletræet tændes

Man sejler da til en rigtig ø! Og det gør julemanden og hans familie selvfølgelig også.

Vær med, når Julemanden og hans familie ankommer med Samka på havnen i Marstal omkring kl. 16.

Samka er et stykke sejlende kulturarv, der præsenterer dansk skibsbygningskunst på smukkeste vis.

Efter festlig ankomst, går vi i samlet trop igennem den hyggelige, julepyntede by op til torvet.

Her tænder julemanden juletræet og vi synger glade julesange, mens der danses om juletræet.

Derefter deler julemanden, hans kone og alle nisserne godteposer ud til alle de søde børn.

Bagefter kan der juleshoppes i Marstals butikker, der har masser af gode tilbud og åbent til klokken 19:00.

Velkommen alle mand!