10. jul. 2026
100.000 besøgende er dukket op på Ærø
Ærø er med en ny færgedataløsning blevet positivt overrasket. Antallet af endagsbesøgende er langt højere end tidligere kendt og rundede i 2025 de 100.000.

Der var i 2025 næsten 100.000 gæster, der tog færgen for at opleve Ærø for en enkelt dag. Det overraskende høje antal endagsbesøgende er kommet frem ved nærmere analyse af de færgedata, som er fundamentet i en helt ny opgørelsesmetode, som Ærø netop har implementeret
Med de ærøske færger kom der i alt 234.655 besøgende til Ærø i 2025. De 97.982 var endagsgæster.
Det er guld værd med disse nærmere analyser. Vi er rigtig glade for endagsbesøgende, men vi ved også, at flere gerne vil blive længere på øen, men ikke kan finde overnatningssteder specielt i sommersæsonen. Nu kan vi med disse tal og analyser bedre hjælpe erhvervslivet med mere valide forretningsplaner for etablering af flere sengepladser Chris HammekenDirektør, Ærø Turist & Erhverv
Den nye viden om endagsbesøgende stammer fra et banebrydende EU-projekt, der for nyligt blev afsluttet på Ærø. I projektet er der udviklet en løsning, som udregner og analyserer tal for Ærøs besøgende baseret på færgedata.
Løsningen gør det ikke bare muligt for Ærø og andre danske øer at få et mere præcist tal for endagsgæsterne, men åbner også mulighed for at tælle det samlede antal overnatninger – såvel kommercielle som ikke kommercielle - foretaget af besøgende udefra. Og det indbefatter andet og mere end Danmarks officielle turismetal, hvilket potentielt set kan få stor betydning for øerne.
I tillæg til de små 97.982 endagsbesøgende kommer lystsejlerne, som af gode grunde ikke registreres på færgerne. Blandt dem er der således også endagsbesøgende.
Vi ved bl.a., at flere lægger til i Søby Havn, hvor der er gratis periode mellem kl. 10 og 16, hvor de ikke registreres nogen steder. Så det er helt sikkert, at vi ligger på den gode side af 100.000 endagsbesøgende samlet setChris HammekenDirektør, Ærø Turist & Erhverv
De nye analyser viser, at ca. 15% af de besøgende med Ærøs færger er udenlandske. Blandt dem er der flest tyskere og på andenpladsen kommer besøgende fra USA.
Vi har med vores elfærge ELLEN til Als fået en kort og nem forbindelse til Nordtyskland. Fra fx Flensborg til Ærø inkl. færge er der blot to timer. Det gavner Ærøs turisme og flere tyskere vælger også at bosætte sig og drive erhverv på øenChris HammekenDirektør, Ærø Turist & Erhverv
På Ærø har den nye viden om besøgende – både for såvidt angår dem, der overnatter og dem der ikke gør - generelt sat tingene i perspektiv.
Det samlede besøgstal ligger med baggrund i vores nye tal på ca. 375.000 i 2025. Det er rigtig mange besøgende på et år. Skal vi sammenligne med noget, så svarer det til, at Ærø er på top 25-listen over de mest besøgte attraktioner i Danmark.Chris HammekenDirektør, Ærø Turist & Erhverv
For nærmere
Læs nyheden fra den 15. juni 2026 for nærmere om færgedataløsningen, hvorfor der er så store forskelle på tallene, fakta om færgedataløsningen, definition af turister versus besøgende på Ærø og meget andet, Næsten dobbelt så mange overnatninger på Ærø som hidtil kendt | VisitÆrø
Kontakt
Chris Hammeken
Direktør
Ærø Turist & Erhverv
Mail: chris@arre.dk
Mobil: 41 27 72 94
