
Besøg Badehusene
Få historien om de charmerende badehuse på en hyggelig vandretur.
Du har sikkert bemærket de små kulørte badehuse, der ligger som perler på en snor udenfor Ærøskøbing. De ikoniske og særdeles attraktive badehuse når snart en alder af 100 år, og har været udsat for trusler med fjernelse til følge gennem tiderne.
Få historien om badelivets opståen i Ærøskøbing i slutningen af 1800-tallet og de første huse på stranden samt ærøboernes kamp for at bevare disse enestående badehuse.
I mødes onsdage på stranden og følger guiden fra Strandskoven langs badehusene og slutter omkring Bjerget. Turen tager cirka 1 time og der er ca. 1 kilometer at vandre i et stille og roligt tempo.
Turen guides af forfatteren Allan Harsbo, der har skrevet bogen "Badehusene ... en fortælling om badelivet i Ærøskøbing".
Pris kr. 40,- Tilmelding er nødvendig på telefon 4046 6675.
Det er også muligt at arrangere individuelle ture ved et minimum antal på 6 personer.