©  Foto:

Galleri Maria Fynsk Norup

Oplev fotokunst i international klasse i Marias galleri på Vråvejen 23, lidt udenfor Ærøskøbing

Maria Fynsk Norup (f. 1975) er internationalt anerkendt kunstfotograf, siden 2015 bosat på Ærø i det sydlige Danmark. 

I sit arbejde anvender hun gerne selvportrættet som medium i billedernes historiefortælling. Hun behandler med æstetisk blik både tilværelsens melankoli, retten til at være i verden, og naturens rå poesi.

Inspirationen hentes ofte direkte fra drømme, følelser og fortidens oplevelser, og billederne kan derfor vibrere med en mørk, men smuk undertone. Maria er oprindeligt uddannet i klassisk botanik, og inspirationen fra planteverdenen fremtræder tit i den visuelle historiefortælling i hendes værker.

I det smukke galleri, lige ved strand og øhavsti, hænger udvalgte af Marias værker fra de seneste år.

Galleriet ligger i forlængelse af privatbolig og er derfor kun åbent efter aftale. Book en privat fremvisning hos Maria via mail info@mariafynsknorup.com eller sms/ring på +45 26 15 10 01.