©  Foto:

Hammerichs Hus

Lavloftede stuer og kringelkroge. Gå på opdagelse i det stemningsfulde Hammerichs Hus. 

På hjørnet af Brogade og Gyden kan du besøge det røde hus, som er et af Ærøskøbings velbevarede bindingsværkshuse.

Huset har bevaret den oprindelige indretning med snævre trapper og ildsted. Her var liv og glade dage efter billedhugger Gunnar Hammerich (1893-1977) købte huset og indrettede det med en imponerende samling af antikviteter, bl.a. 3.000 hollandske fliser, Kellinghusen-fajancer og andet husgeråd fra 1600-1800 tallets sydfynske øhav og Sønderjylland.

Hammerichs Hus er et monument over Ærøskøbings udvikling i det tyvende århundrede.

Du kan gå på opdagelse i Hammerich Hus i denne fine podcast, som både kan høres mens du oplever huset under dit besøg, men i lige så høj grad kan nydes hjemmefra.

Læs mere om åbningstider, priser og omvisninger i sæsonen på www.arremus.dk