©  Foto:

Lejrskole på Skonnerten Fylla

Ombord på den gamle skonnert Fylla får I med garanti en oplevelsesrig tur, fuld af læring og gode stunder.

Skippers ord er altid lov, og idet eleverne i fællesskab skal være med til at sætte sejl, lave mad og sørge for, at livet til søs glider som smurt, opstår der ofte nye konstellationer af venskaber blandt eleverne.

Eleverne sover i banjen, og har deres helt egen faste køje, med tilhørende forhæng, som kan trækkes for. Det er muligt at få opdelt banjen med et forhæng, fx hvis man ønsker at piger og drenge sover hver for sig.

Undervisningsmaterialer

Til sejlturen er udviklet forskellige undervisningsmaterialer og værktøjer, som I med fordel kan drage brug af. I kan lave Jeres egen FyllaFilm og finde inspiration til fx “Mytteri på Fylla”. I kan også kigge nærmere på sømændenes Sea Shanties, hjælpe skipper med at planlægge sejladser, regne vandforbrug ud og meget mere. Det er helt op til Jer, om og hvordan I vil gribe det an.

 

Partner med Geopark Det Sydfynske Øhav