Nyttehaven Marstals vejbod
Nyttehaven Marstal dyrker sæsonens grøntsager lige uden for byen. I den lille vejbod kan du købe grøntsager direkte fra dyrkningen og tage friske råvarer med til feriekøkkenet. Udvalget skifter med sæsonen og efter, hvad der er klar til høst

Friske grøntsager direkte fra Nyttehaven
Lige uden for Marstal ligger Nyttehaven Marstal, hvor der dyrkes grøntsager med fokus på smag, kvalitet og sæson. En del af høsten finder vej til caféer og restauranter rundt omkring på Ærø.
Som besøgende kan du også få glæde af grøntsagerne. I Nyttehavens lille vejbod kan du købe direkte fra dyrkningen og tage friske råvarer med til feriekøkkenet, sommerhuset eller dagens måltid.
Udvalget følger sæsonen og afhænger af, hvad der er klar til at blive høstet. Derfor kan indholdet i boden variere fra gang til gang, og grøntsagerne sælges, så længe lager haves.
Grønt til feriekøkkenet
Er du på Ærø i længere tid, er der også mulighed for at bestille en grøntsagspose fra Nyttehaven. Indholdet følger sæsonen, så posen giver dig mulighed for at gå på opdagelse i forskellige grøntsager fra dyrkningen.
Vil du vide, hvad der er i vejboden, eller hvornår den er åben, kan du følge Nyttehaven Marstal på Facebook eller Nyttehaven Marstal på Instagram.
Kontaktoplysninger
Sidst opdateret af:Ærø Turist & Erhvervpost@arre.dk






