©  Foto:

Restaurant Fru Berg

Hyggelig fiskerestaurant med smuk udsigt ud over havet og havnen i Marstal.

Restaurant Fru Berg ligger på havnen i Marstal nær færgelejet. Fra restaurantens store udendørs terrasse kan du nyde udsigten over havet og betragte de mange smukke skibe der sejler ind og ud af den lille havn. Måske der endda ligger et gammelt smukt træskib til kaj foran restauranten.

Menuen hos Fru Berg byder på fisk og meget mere. Du kan få friskfanget rødspætte fra den lokale fisker og nogle gange pighvar, stenbiderrogn og torsk. Er du ikke så glad for fisk, tilbydes også andre lækre retter. Der er også en indbydende børnemenu til familiens yngste medlemmer.

Hver dag bages lækre ærøpandekager, der serveres med hjemmelavet stikkelsbærkompot og smagfuld vaniljeis.

Er du på Ærø, bør du lægge vejen forbi Restaurant Fru Berg og nyde en god middag i de charmerende omgivelser.