Medlemsfordele
Når du er medlem af Ærø Turist- & Erhvervsforening, følger der naturligvis en række medlemsfordele med. Dem får du en oversigt over herunder.

© Ærø Bryggeriphoto: Marcel Lesch

photo: Marcel lesch
- Vi er din lokale erhvervsrådgiver og tilbyder dig en samlet indgang til en lang række tilbud fra uvildig sparring, finansieringsmuligheder til netværk og innovationssamarbejder.
Vi samarbejder bl.a. med Erhvervshus Fyn, Destination Fyn, Syddanmarks EU-kontor og landets øvrige erhvervshuse og har et bestyrelsesmedlem i Dansk Erhvervsfremme for hermed at kunne yde den bedste service til dig og din virksomhed, forening eller organisation. - Vi henviser mulige kunder og samarbejdspartnere til dig og din virksomhed.
- Vi markedsfører din virksomhed på bl.a. VisitÆrø- VisitFyn- og VisitDenmark-hjemmesiderne (tre sprog), vores sociale medier, i kampagner, i Ærøguiden, i magasinet UNESCO Geopark Det Sydfynske Øhav og andre steder, når det er relevant.
- Vi koordinerer med journalister, influencers mv. og sikrer omtale af din virksomhed, når det er relevant.
- Vi informerer og vejleder mange gæster/turister og henviser til dig, når det er relevant.
- Vi inviterer dig til aktuelle medlemsarrangementer, hvor du kan netværke med de mere end 300 andre medlemmer.
- Vi udsender et medlemsnyt cirka en gang hvert kvartal med nyt om vores arbejde, jer medlemmer og andet relevant.
- Vi kan give dig gode råd om brug af pressen - uanset om det er den gode historie eller din virksomhed er kommet i modvind.
- Vi kan give dig gode råd om lobbyarbejde fx i forhold til vores folketings- og EU-politikere.
- Vi kan tilbyde dig og dine ansatte kompetenceforløb via vores samarbejdspartnere.
- Vi kan hjælpe dig med indstillinger og forespørgsler til Ærø Kommune og myndigheder i øvrigt.
NB. Ovenstående er gældende for foreningens erhvervsmedlemmer, men ikke for støttemedlemmer (privatpersoner).