Ærø Golf Klub

Foto: Bjørg Kiær
Aktiviteter
Golfbaner
Giv dig selv en unik golfoplevelse på en af Danmarks smukkeste golfbaner. En ægte seasidebane, beliggende på Ærøs nordligste spids med udsigt til Østersøen og Det Sydfynske Øhav
Adresse

Skjoldnæsvej 8

5985 Søby Ærø

Kontakt

E-mail:info@aeroegolf.dk

Telefon:+45 21 45 88 63

Ærø Golf Klub er en af de smukkeste seaside baner i Europa.

Golfbanen har en helt unik beliggenhed, ved Skjoldnæs Fyr, omkranset af hav på 3 sider.

Der er havudsigt fra samtlige greens, og banen er dermed den eneste af sin art i Danmark. En seasidebane, som man ellers skal til Skotland eller Irland for at opleve.

Udsigten er enestående, og man må ofte stoppe op og glæde sig over, at der blev givet dispensation til at anlægge en kystnær golfbane netop her.

Især om sommeren er der et mylder af sejlskibe i Østersøen og Det Sydfynske Øhav, som tager pusten fra de fleste golfspillere. Skibene er ofte så tæt på banen, at man kan høre snakken ombord, hvis der er vindstille. En runde på banen er en helt specieloplevelse, som man bør unde sg selv, og rigtig mange gæstespillere vender tilbage igen og igen.

De første 9 huller løber på sydsiden af Ærø, og de sidste 9 huller løber bag om Skjoldnæs Fyr, på nordsiden af Ærø. Udfordringerne er mange, både ud og hjem, og især når det blæser. Man skal også tage sig i agt for de mange fredede diger, men banen er med omtanke overkommelig at spille, og er ikke fysisk krævende.

Glæden ved at spille golf på Ærø, starter allerede på den smukke tur ud til Skjoldnæs Fy, der står som et markant vartegn for golfbanen. Golfklubben har klubhus i den charmerende gamle fyrmesterbolig.

Banen er åben alle dage fra solopgang til solnedgang.

Adresse

Skjoldnæsvej 8

5985 Søby Ærø

Facilities

Mulighed for instruktion

Mulighed for greenfeespil

Bike Friends

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
Ærø Turistbureau