©  photo_by:

ÆRØ VIN: Rundvisning på økologisk vingård ved Vitsø

Oplev ÆRØ VIN ved Vitsø og kom med Guido og Silvia rundt på deres økologiske vingård med fokus på dansk vindyrkning og lokale forhold.

Tag med vinbonden på rundvisning hos ÆRØ VIN

Kom med på en spændende rundvisning på ÆRØ VINs betagende smukke økologiske vingård. Her bliver du budt velkommen af Guido og Silvia og får et unikt indblik i livet og arbejdet blandt vinstokkene på Ærø.

Undervejs deler vinbonden ud af sin viden om vindyrkning i Danmark og fortæller om de særlige forhold, der gør sig gældende netop her på Ærø – fra klima og jordbund til de valg, der former vinens karakter.

Vingården, som blev etableret i 2021, danner rammen om en oplevelse, hvor du kommer tæt på både produktionen, naturen og passionen bag dansk vin.

En stemningsfuld oplevelse for dig, der er nysgerrig på vin, lokale råvarer og livet på en økologisk vingård.

Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav

Arrangementet er en del af Geopark Dage i Kristi Himmelfartsferien, hvor vi hvert år fejrer UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav med en stor, fælles folkefest. Her kan du deltage i friluftsaktiviteter, smage lokal mad og blive klogere på områdets natur, kultur og geologi.

Se hele programmet for Geopark Dage

Ærøs program for Geopark Dage