VisitÆrø

Ærøskøbing til Marstal-sløjfen (32 km)

Tag på cykeltur mellem Ærøskøbing og Marstal via et skiltet cykelnet, hvor hyggelige landsbyer, åbne marker og udsigter over havet binder oplevelserne sammen. En tur ud over det sædvanlige.

Gratis
Hunde tilladt
Venner, Børn, Min partner, Mig selv
Ærøskøbing på Ærø
Ærø, Fyn og øerne
Ture på egen hånd
Foto: Freja Kock Christlieb

En cykeltur mellem to købstæder

Ærøskøbing til Marstal-sløjfen fører dig gennem to af Ærøs største byer og videre ud i et landskab med små landsbyer, levende kulturmiljøer og åbne kyststrækninger. Undervejs skifter udsigten mellem hav, marker og hyggelige vejforløb, og der er god mulighed for at tage en pause eller en afstikker, når noget fanger din interesse.

Sløjfen er en del af Ærøs cykelnet, som fører dig trygt igennem landskabet af skiltede veje og stier. Ruten kan cykles begge veje, og fordi den er en rundtur, vælger du selv, hvor turen begynder.

Som mange steder på Ærø er havet aldrig langt væk. Det følger dig langs store dele af turen og minder om, at øen er omgivet af Det Sydfynske Øhav. Her er plads til både aktive oplevelser og rolige pauser med udsigt over vandet.

Top 5 oplevelser undervejs

  1. Oplev de brostensbelagte gader og farverige huse i Ærøskøbing.
  2. Gør stop ved Ærø Bryggeri i Store Rise og nyd en god frokost med en lokal øl til.
  3. Besøg Marstal og oplev byens maritime historie, havnemiljø og hyggelige gader.
  4. Tag en pause ved kysten ved Sankt Alberts Kirker og nyd udsigten over Det Sydfynske Øhav.
  5. Kig indenfor hos lokale gårdbutikker, caféer eller kunsthåndværkere, hvis du har lyst til en pause undervejs. Fx i landsbyerne Ommel og Kragnæs.

En del af Ærøs cykelnet

Ruten er en del af Ærøs samlede cykelnet af krydspunkter. Cykelnettet sørger for, at du cykler ad de mest cykelvenlige og smukkeste cykelveje på Ærø, og undervejs bliver du guidet af små hvid/blå skilte med tal og pile.

Se hvilke krydspunkter du skal navigere efter på Ærøskøbing til Marstal-sløjfen

På øens turistinformationer kan du hente et fysisk kort med cykelnettet og på den digitale ruteplanlægger kan du se alle ruterne digitalt og selv sammensætte din egen rute via cykelnettet.

Praktisk om ruten

Sløjfen er cirka 32 km lang og følger primært asfaltveje med enkelte strækninger på fast grus. Terrænet er let kuperet og egner sig til de fleste cyklister.

Da ruten er en sløjfe, kan du starte præcis der, hvor det passer dig bedst. Dog er rutens start- og slutkrydspunkt angivet i Ærøskøbing.

Langs ruten finder du flere Outdoor Friends, hvor du kan få hjælp med eksempelvis vand, luftpumpe eller gode råd om området. Har du brug for en pause undervejs, kan du også benytte Ærøs gratis busser, som forbinder flere steder på ruten.

Kort og GPX

Da ruten er skiltet via cykelnettet, er kort og GPX-fil ikke nødvendigt, men det er tilgængeligt her på siden og på det fysiske cykelkort, hvis du foretrækker at navigere på den måde.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Bike Friends
Downloads

Find vej

Ærøskøbing Havn

5970 Ærøskøbing

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af::Ærø Turist & Erhvervpost@arre.dk

Relaterede produkter