
Dining Week på Ærø
Dining Week klikker ind på Ærø, og i efterårsferien er du inviteret til to spændende menuer hos Restaurant Fru Berg og Mette på Gravendal.
God mad til en god pris
Som noget helt nyt er der Dining Week på Ærø i efterårsferien. Det betyder, at du som gæst kan gå ud og nyde en lækker og nøje sammensat menu til en særligt god pris.
Det eneste du skal gøre er at bestille din spisebillet forud.
På Ærø kan du glæde dig til
Mette på Gravendal byder på langbordsmiddag i Gravendals gamle sidebygning med tre retter på menuen:
- Forret: Torsk og blomkål
- Hovedret: Bryst og ryg af gris, korn og gulerødder
- Dessert: Blomme, fløde og hasselnød
Mette inviterer indenfor den 10., 11. og 15. oktober.
Bestil spisebillet hos Mette på Gravendal
Restaurant Fru Berg byder på en 3-retters menu i den maritime restaurant lige ved vandet på Marstal Havn:
- Forret: Sprøde chips med aïoli
- Hovedret: Moules frites
- Dessert: Ærø-pandekager med kompot og is
Restaurant Fru Berg inviterer indenfor den 10-19. oktober.
Bestil spisebillet hos Restaurant Fru Berg
Pris
Du får tre retter hvert sted for 250 kr. + billetgebyr på 29 kr.
Din spisebillet skal bookes forud på Dining Weeks hjemmeside via links herover.
Husk at du selvfølgelig gerne må gå ud at spise mere end én gang den uge
Hvad er Dining Week?
Dining Week er Danmarks originale restaurantfestival, skabt i samarbejde med københavnske restauranter i 2011. Festivalen har siden spredt sig til hele landet og er nu Nordens største med over 350 deltagende restauranter og flere end 200.000 spisende gæster årligt.
I samarbejde med de lokale restauratører ønsker Dining Week at fremhæve den kvalitet og atmosfære, der gør den danske restaurationsbranche til noget særligt.
"Dining Week på Ærø" er er en del af ø-samarbejdet "Fælles indsats for sæsonudvidelse på Læsø, Ærø, Langeland og Samsø" som er medfinansieret af Den Europæiske Union.