©  Foto:

Ærø Fisk

Ærø Fisk sørger for frisk torsk til nytår, karrysild til påskebordet og fjordrejer til pil-selv-hygge en lun sommerdag.

Kræfterne bag Ærø Fisk er lokale Henning og hans fiskekutter SG 15 Betina, der hører til i Marstal Havn.

Fra påske cirka og frem til december sejler de ud og fanger frisk fisk og skaldyr til videresalg fra butikken i Kirkestræde eller direkte fra havnen.

Udover frisk Ærø-fisk har Henning også fremtryllet en lækker Ærø-sild i forskellige varianter med Ærø-øl som smagsgiver. Dem kan du købe hos Den Gamle Købmandsgaard i Ærøskøbing og hos Ærøpigen i Marstal.

Hold desuden øje med Ærø Fisks Facebookside, hvor der indimellem popper spændende arrangementer op, fx Sjus & Skaldyr og Østersbar.