©  Foto:

Kirtan - syng foråret ind med mantrasang

Vær med til en aften med kirtan og mantrasang i Tranderup. Fællesskab, musik og ro - alle kan deltage.

Glæd dig til en aften med mantrasang i rolige rammer i Tranderup. Kirtan er en fælles sangoplevelse, hvor enkle mantraer gentages igen og igen. Du behøver hverken kende ordene på forhånd eller have sunget før. Her handler det om at være med - ikke om at præstere.

Når vi synger sammen, falder tempoet. Gentagelserne skaber ro i hovedet og giver plads til at mærke både fællesskabet og det, der rører sig indeni. Ane spiller guitar, Nils spiller trommer, og Sarah Sofie synger og ledsager på harmonium. Kom, som du er, og lad rytmen vise vej.