©  Foto:

Kvindecirkel i trygge rammer på Ærø

Sænk tempoet og vær med i en kvindecirkel med meditation, ritualer og nærvær i rolige omgivelser i Tranderup.

Sænk tempoet og mærk fællesskabet

Træd ind i et roligt rum, hvor du kan sænke tempoet og mærke dig selv. I kvindecirklen guider Sarah Sofie jer gennem milde ritualer, meditation og sang, som skaber plads til nærvær og ærlige delinger. Her kan du lande trygt og dele det, der fylder - eller blot lytte.

Cirklen finder sted i Sarah Sofies særlige studio i Tranderup og er åben for alle, der er nysgerrige og ønsker forbindelse til sig selv og andre.

Du skal ikke medbringe noget, men sørg for at have behageligt og afslappende tøj på.

Sørg for at booke din plads inden.

Lidt om din guide Sarah Sofie Nørbo:

Sarah Sofie er mor til tre, yogalærer og certificeret kvindecirkel-facilitator.

Efter 15 år i udlandet, vendte hun hjem til Danmark med en vision om at skabe trygge fællesskaber og intentionelle møder med os selv og andre. Steder, hvor der ikke skal præsteres, men hvor der er mulighed for at sænke farten og blive mødt blidt.

Hun har siddet i cirkler mange steder i verden, fra Byron Bay til Bali og hver gang lærer hun noget nyt om sig selv og den særlige tradition.

Kvindecirklerne finder løbende sted; er der ikke flere datoer her på siden, kan du tjekke Sarah Sofies bookingportal for kommende events.