Gå til indhold
©  Foto:

Marstal Lystbådehavn

Marstal har Ærøs største marina med alle ønskelige faciliteter, og i behagelig gåafstand fra byens hjerte og Eriks Hale.

Øens største lystbådehavn finder du i Marstal, og den blev i 2019 kåret til Årets Havn af Danske Tursejlere. Marinaen rummer alle ønskelige faciliteter som legeplads, hyggelige grill-huse og gode toilet- og badefaciliteter, og så ligger den i behagelig gåafstand til byen, hvor du finder restauranter, indkøbsmuligheder og ishuse. Udsigten fra marinaen er heller ikke dårlig; her kigger du nemlig mod Eriks Hale – en dejlig badestrand med fotogene badehuse i alle farver.

Havnepenge
På Ærø er vi glade for at hilse på vores gæster. Derfor finder du ingen betalingsautomater i vores lystbådehavne. Betaling sker i stedet til en  havneopkræver, der kommer rundt på alle broer hver morgen og aften. Du kan betale kontant (DKK og EURO) og med dansk eller udenlandsk kreditkort.

Praktiske oplysninger om anløb af Marstal havn:
På Ærøs østende, på grænsen mellem Det Sydfynske Øhav og Østersøen, ligger Marstal havn. Havnen er mod syd beskyttet af sandtangen Eriks Hale, som marstallernes badestrand med de berømte badehuse, kaldes.

Mod øst er havnen beskyttet af en 1 km lang stenmole, opført frivilligt af søfolkene fra 1825 og flere årtier frem, som beskyttelse for den store sejlskibsflåde, der talte mere end 300 enheder omkring år 1900.

Kapacitet 400 både - Søkort 170
pos.: 54*  50,93' N  10*  31,44' E

Share your #Ærø moment: