
© Foto:
Rendemasker i Ommel Beboerhus
Nyd en aften med de lokale og de ærøske rendemasker til Åbent Hus i Ommel Beboerhus.
Hvert år kan du komme til åbent hus fastelavnsmandag i Ommel Beboerhus, hvor den lokale beboerforening inviterer indenfor til rendemasker, aftensmad og hygge.
Aftenen igennem dukker rendemaskerne op i små grupper og giver et godt grin.
Når klokken nærmer sig midnat, indfinder alle de lokale rendemasker sig, og I stemmer på de bedste masker. Til midnat kåres vinderne og maskerne falder.
Arrangementet er en rigtig fin måde at opleve den ærøske fastelavnstradition på, og alle er velkomne.
Hvis du vil spise med, skal du huske at tilmelde dig hos Karin på sms til +45 21 28 90 06; det koster 150 kr. for aftensmad og drikkelse købes ved siden af.