
© photo_by:
Rod, Rids og Raseri - kunstudstilling på Søbygaard
Pop-up-udstilling med Kunsthøjskolen på Ærø på Søbygaard
Ni kursister fra Kunsthøjskolen på Ærø udstiller deres værker i udstillingen Rod, Rids og Raseri efter et intensivt forløb i udvidet maleri. Siden januar har de arbejdet med forskellige måder at male på - fra det vilde og umiddelbare til det mere stille og undersøgende.
Udstillingen Rod, Rids og Raseri viser et bredt udvalg af personlige udtryk, hvor der er eksperimenteret med både materialer, former og farver.
Undervejs har holdet modtaget undervisning af Ole Hartvig, Nils Viga Hausken, Marianne Grønnow, Pia Fonnesbech, Susan Hinnum og Peter Neuchs.
Udstillingen kan opleves på Søbygaard torsdag d. 26. marts 2026 kl. 14.00–17.30.
Alle er velkomne.