Gå til indhold
©  Foto:

Sømandsbadet

På Femmasteren findes en lille wellness-oase, som de kalder for Sømandsbadet

Sømandsbadet består af to udendørs vildmarksbade, som er opvarmet til 38 grader og med plads til seks personer i hver.

Derudover råder de over to indendørs saunaer, med bruserområde. Der findes en koldtvandsbruser udenfor ved badene samt et indendørsområde med kurvestole og cafeborde.

Her er der en oplagt mulighed for at slappe af i hyggelige omgivelser. Diverse drikkevarer kan købes på Femmasteren og nydes i badet.
Badene kan benyttes på timebasis, også selvom du ikke bor på Femmasteren. Du bestiller din tid i receptionen. Badene er åbne fra kl. 9.00-20.00.

Pris pr. person. pr. time 250 kr. inklusiv et håndklæde, en flaske koldt postevand og en lille skål skåret frugt. Du kan booke via hjemmesiden.
Er du hotelgæst på Femmasteren, kan badene benyttes gratis. Her er et håndklæde pr. person/dag med i prisen.