©  Foto:

Yoga i Atma Yoga House

Nyd ferien og dyrk yoga i fredelige omgivelser hos Atma Yoga House i Ommel - smuk sal, alt udstyr er til rådighed og du finder hold for både nybegyndere og øvede.

Yoga i ferien

Er du på ferie på Ærø og har lyst til at dyrke yoga, så er du mere end velkommen hos Atma Yoga House i den lille landsby Ommel. Her, få minutter fra Marstal, finder du en rolig oase med udsigt til Kleven Havn – et perfekt sted til at trække vejret dybt og finde balancen mellem krop og sind.

Denne sommer kan du deltage i soft flow yoga og yin yoga i Atma Yoga House.

I skoleferier og på helligdage kan der dukke spændende særarrangementer op. Det kan være alt fra morgenyoga i haven til små workshops - hold dig opdateret via Instagram, Facebook eller på hjemmesiden.

Atma Yoga House

Atma Yoga House åbnede i 2022 og drives med fokus på nærvær, kvalitet og rummelighed. Der undervises i forskellige yogastilarter, og der lægges vægt på at skabe et trygt rum, hvor alle kan være med – uanset erfaring.

Yogaen foregår i en smuk og indbydende sal, der er indrettet i en ombygget stald på en ældre gård. Her er der højt til loftet, både fysisk og mentalt. Holdene er åbne for både nybegyndere og erfarne, og du behøver ikke medbringe noget – alt udstyr kan lånes på stedet.