VisitÆrø

Ø-CAMINO Ærø

Ø-CAMINO er en 64 km lang fodtur rundt Ærø, som tager dig forbi Ærøs betydningsfulde kulturarv, fascinerende udsigtspunkter, hyggelige kaffespots og øens tre store byer samt enkelte landsbyer.

Vandreferie og cykelferie på Ærø
Foto: Michael Fiukowski & Sarah Moritz

Ø-CAMINO Ærøs fire etaper

1: Marstal - Tranderup

Etapen er 16 km lang og fører dig fra Marstals maritime havn forbi badehuse, oldtidsminder og smukke udsigter til Tranderup. Herfra er der ca. 1 km til nærmeste busstoppested.

2: Tranderup - Søby

Etapen er 18 km lang og begynder ca. 1 km fra busstoppestedet. Undervejs kommer du forbi Voderup Klint og Vitsø, smukke udsigtspunkter og Vitsø Strand med de små fiskerhuse, inden du når Søby.

3: Søby - Ærøskøbing

Etapen er 18 km lang og byder på bolsjestribede badehuse, smukke kyststrækninger, dyreliv og Ærøskøbing – Danmarks bedst bevarede 1700-talsby.

4: Ærøskøbing - Marstal

Etapen er 12 km lang og rutens korteste og fladeste. Du følger den kystnære Nevresti fra Ærøskøbing gennem Kragnæs og Ommel til Marstal.

Seværdigheder på Ærø
Foto: Freja Kock Christlieb
Strande på Ærø
Foto: Freja Kock Christlieb

Oplevelser på Ø-CAMINO Ærø

Herunder får du vores bud på udvalgte oplevelser langs Ø-CAMINO Ærø, som du ikke må glip af. Du kan også dykke ned i alle Ærøs aktiviteter, hvis du selv ønsker at sammensætte din oplevelsespakke.

Spis & sov langs Ø-CAMINO Ærø

Da Ø-CAMINO Ærø begiver sig afsted langs kystlinjen, er de fleste spisesteder og overnatningsmuligheder samlet i de store byer, som heldigvis ligger langs ruten.

Planlæg din vandretur til Ærø

Læs mere
Vandring på Ærø, familieaktiviteter på Ærø

Hvad må du egentlig hvor i naturen? Bliv klogere her.

Læs mere
Foto: Daniel Villadsen

Ø-CAMINO på fem danske øer

Fanø, Langeland, Læsø, Samsø og Ærø har tilsammen en 407 km lang vandrerute gennem skøn og uspoleret natur rundt på de fem øer. Tjek de andre øers Ø-CAMINO ud herunder.