Medlemsportræt: Ærø Dyrlægerne
En grå mandag morgen har vi sat øens dyrlæger i stævne til en snak om deres arbejde. Vi møder Stephanie og Georg i deres praksis i Store Rise, hvor de har arbejdet sammen i 12 år.
I løbet af de næste par timer får vi et meget spændende indblik i deres hverdag, som byder på lidt af hvert. Sådan er det jo et lille sted som Ærø. Deres hverdag er meget alsidig, og de ved sjældent hvad en dag byder på.
De senere år er der sket en udvikling i deres kundegruppe, fortæller de. Samtidig med at antallet af landbrugsbesætninger er faldet, er der sket en mindre eksplosion i antallet af kæledyr - og feriegæster der tager deres kæledyr med på ferie. Det skaber sommertravlhed i den lille praksis, som kun dækkes ind af de to året rundt.
Det stiller selvsagt høje krav til deres samarbejde, som de begge trives godt i. De er kolleger, men også deres egen chef. Og det er nogle gange en fordel - fx ift. større indkøb. De var nemlig kun to, der skulle blive enige, da de for år tilbage valgte at investere i en laser til sårbehandling. En stor udgift for så lille en praksis, men en kæmpe hjælp for både dyr, dyrlæger og dyreejere
Undervejs i interviewet overværer vi både en kat blive øretatoveret og en anden blive steriliseret. Ret vilde oplevelser for os og hverdag for Georg, der udfører indgrebene. Og selv her skinner kærligheden til dyr igennem; da den ene kat er bedøvet og ligger helt stille, aer Georg den blidt over maven.
Lidt efter er vi sammen med Stephanie på vej ud til en ko, der har yverbetændelse. På vejen har vi en snak om de holdninger mange af os har til landbruget i dag. Det er tydeligt, at Stephanie har stor respekt for øens landmænd og deres arbejde. Og for at få tingene til at fungere er netop gensidig tillid og respekt enormt vigtigt i dyrlægernes samarbejde med de øvrige faggrupper på øen.
Da vi ankommer til gården og møder landmanden, er det også tydeligt, at han og Stephanie kender hinanden godt. De udveksler ikke så mange ord, men ved begge hvad der skal gøres i situationen. Hurtigt er koen behandlet, og vi er videre. Eller næsten. Der skal lige laves papirarbejde, så koens mælk ikke ryger med i mælkeproduktionen, så længe den stadig har penicillin i kroppen.
Vi tager afsked med Stephanie tilbage i Store Rise, og må love Georg at kigge forbi igen en dag med kage - hvem glemmer også kage (og så endda på Georgs fødselsdag).
Det var virkelig en fornøjelse at være med på sidelinjen et par timer hos jer, Stephanie og Georg. Tak fordi vi måtte kigge forbi.