Stokkeby Smedeforretning

Medlemsportræt: Stokkeby Smedeforretning

Foto: Ærø Turist & Erhverv

Få et indblik i den familieejede smedeforretning på Ærø, hvor faglighed og engagement skinner igennem – senest i restaureringen af Marstal Kirkes kirketårn.

stokkeby smedeforretning
Foto: Ærø Turist & Erhverv
stokkeby smedeforretning
Foto: Ærø Turist & Erhverv

En familiedrevet virksomhed

En tidlig vintermorgen mødte vi ind hos Stokkeby Smedeforretning – præcis 12 minutter for sent ift. den gængse mødetid for en håndværker. Lars Albertsen, der har drevet virksomheden siden 2002, tog dog stadig pænt imod os i den store værkstedshal. Mens solen stod op over de omkringliggende marker, blev vi vist rundt og havde en god snak med Lars og hans mangeårige medarbejder Inger-Marie, der står for regnskab og bogholderi.

stokkeby smedeforretning
Foto: Ærø Turist & Erhverv
stokkeby smedeforretning
Foto: Ærø Turist & Erhverv

Et rart sted at arbejde

Stokkeby Smedeforretning er en ægte ærøsk virksomhed, hvis sådan en findes. Lars er 9. generation som indehaver, efter at han overtog den fra sin far, der i sin tid videreførte den fra sin far. I dag tæller virksomheden 12 ansatte, inkl. Lars, hvilket er en betydelig vækst siden hans egne begyndelser, hvor det kun var ham, hans far og en svend.

På vores rundtur møder vi Anders, der er firmaets yngste fastansatte og samtidig den af håndværkerne, der har været ansat længst. Hvorfor egentlig det, spørger vi ham? Fordi her er rart at være og Lars er en god chef, fortæller Anders, mens Lars står og bliver lidt forlegen.

Det har han ellers ingen grund til. Vi får en klar følelse af, at her en jovial arbejdskultur og plads til at være sig selv som medarbejder. Et godt eksempel på det er Lorraine, der som den eneste kvindelige ansatte, bruger (arbejds)tid på at engagere sig i indsatser, som skal få flere kvinder til at interessere sig for faget. Og det skal der selvfølgelig være plads til, slår Lars fast.

stokkeby smedeforretning
Foto: Ærø Turist & Erhverv
stokkeby smedeforretning
Foto: Ærø Turist & Erhverv

Spændende fag, som skal tales op

Sammen med resten af håndværkerbranchen er også smede- og vvs-faget udfordret ift. rekruttering. Vi prøver os lidt frem med Facebook, fortæller Lars, men der kommer ikke altid så meget ud af det. Men som Inger-Marie siger, så handler det nogle gange om at få fortalt hvor spændende faget er. Og det får vi et lille, men godt indblik i, mens vi er på besøg.

Der er stor alsidighed i deres arbejdsopgaver, der består af alt fra restaureringen af Marstals 100 år gamle kirketårn til udskiftning af utallige radiatorer til ny- og ombygninger rundt om på øen. I forbindelse med særligt sidstnævnte er de ofte i kontakt med øens øvrige håndværkere, hvor der er et godt sammenhold og kendskab til hinanden, fortæller Lars.

stokkeby smedeforretning
Foto: Ærø Turist & Erhverv
stokkeby smedeforretning
Foto: Ærø Turist & Erhverv

Når arbejde og privatliv smelter sammen

For Lars er jobbet en livsstil. Hans eget hus er bygget sammen med værkstedet, og grænsen for hvornår han er hjemme eller på arbejde er rimelig utydelig; selv frokoststuen er i hans eget køkkenalrum. Det betyder også, at når Lars skal holde ferie, så afleverer han telefonen til en af de andre, og så rejser han langt væk.

Hverdagen er travl hos Lars & Co., men vi føler på ingen måde, at stemningen i værkstedet er hektisk. Her er faktisk utrolig afslappet med radio i baggrunden og den obligatoriske pin up-kalender på væggen. Og selvfølgelig værkstedsstøv og rod alle vegne. Men vi kan finde det hele, siger Lars med et grin, og det er jo det vigtigste.

Af Stine Kristiansen & Lea Storm

stokkeby smedeforretning

Foto:Ærø Turist & Erhverv

Måske er du også interesseret i...

Foreningen Ærø Turist & Erhverv
Erhvervsudvikling på Ærø