VisitÆrø

Kaffestue på Kjøbinghus

Træd indenfor i Kjøbinghus' lune stue, når mørket falder på i Ærøskøbing. Find en plads i de gamle stuer, mærk varmen fra det originale ildsted og nyd en varm kop kaffe og lækker hjemmebag. Undervejs kan du høre fortællinger om huset og gå på opdagelse i gamle gæstebøger.

Datoer og tider

6 NovemberFredag
03:00 PM–04:30 PM
7 NovemberLørdag
03:00 PM–04:30 PM
Venner, Min partner, Mig selv
Kjøbinghus, lys i mørke, julelys, efterår, vinter
Ærøskøbing, Fyn og øerne
Det sker
© KjøbinghusFoto: Ærø Turist & Erhverv

Find vej

Søndergade 36

5970 Ærøskøbing

Find vej
Loading map...

Træd ind i den lune stue på Kjøbinghus

Når dagslyset svinder i takt med eftermiddagen, inviterer Kjøbinghus indenfor i de gamle stuer til varm kaffe, hjemmebag og ild i det originale ildsted. Find en plads i de autentiske møbler, mærk varmen fra ilden og nyd det rolige tempo. I Kjøbinghus får tiden lov til at gå lidt langsommere, mens mørket falder på udenfor.   Ejerne fortæller gerne om husets historie og finder de gamle gæstebøger frem. Måske gemmer de på historier, du kan genkende – og har du selv minder fra Kjøbinghus, er der også plads til at dele dem. En eftermiddag for dig, der har lyst til at skrue ned for tempoet og nyde en god kop kaffe, lækker hjemmebag og historiske omgivelser midt i Ærøskøbing.

Oplev Lys i Mørket på Ærø

Lys i Mørket løber altid af stablen den første hele weekend i november og finder sted på både Ærø, Læsø, Samsø og Langeland. Sammen skaber de fire øer lys i mørket på en tid af året, hvor dagene bliver kortere.

På Ærø kan øboer, deltidsøboer og gæster glæde sig til to stemningsfulde aftener, hvor øen inviterer indenfor og ud i mørket til kultur, mad og særlige oplevelser på tværs af øen – og til en begivenhedsrig weekend lidt ud over det sædvanlige for årstiden.

Se hele programmet for Lys i Mørket på Ærø

Læs mere

Sidst opdateret af:Ærø Turist & Erhvervpost@arre.dk

Nysgerrig på flere oplevelser?