Oplev en unik påskeferie på Ærø med lokale traditioner som æggekogning på stranden, naturskønne cykel- og vandreture, sjove aktiviteter for børn og kulinariske oplevelser baseret på lokale råvarer.
Foto: Freja Kock Christlieb
Foto: Lasse Hjort
Foto: Camilla Jørvad
Hold påske med de lokale på Ærø
Noget helt særligt for Ærø og øboerne er den lokale helligdag Påskelørdag. Forud for og på dagen er færgerne fyldt til bristepunktet, idet alle skal hjem og koge æg på stranden. I al slags vind og vejr sidder ærøboer og gæster langs de ærøske kyster og koger æg i saltvand og skåler i Ærø-øl. Har du lyst til at være med?
På Ærø shopper du i nichebutikker, bevaringsværdige bygninger og smukt ombyggede lader med gårdbutikker. Bymidterne inviterer på caféliv og kultur, hvor landsbyerne byder på ro og langsomhed.
Du tænker måske: "Og hvad kan man så lave med børn på Ærø?" På Ærø er børneliv helt simpelt. Ikke så mange dikkedarer. Bare nærvær og leg. Se bare her...
På Ærø er naturoplevelserne for alle – uanset om du vil vandre, cykle, bade, spise god is på en bænk eller bare sidde på stranden og nyde solnedgangen.
Ærø har 80 km kystlinje, du kan fiske langs. Book en fiskeguide, der kan hjælpe dig med grej, de gode fiskespots, fiskelingo og de bedste tricks til din fisketur.
De ærøske badehuse er et must see, når du besøger øen. På mange måder er de øens vartegn – let genkendelige og højt elskede. Her kan du blive klogere på hvordan de opstod og finde ud af hvor du selv kan besøge dem.
På Ærø producerer lokale ildsjæle alt fra whisky til is til lakridskonfekt. Du kan selvfølgelig også få både frisk og røget fisk, besøge en vinmark, et kafferisteri og det lokale bryggeri.