Sne og børn på Vesterstrand

Vinterferie på Ærø

Foto: Ærø Turist & Erhverv

Drømmer du om en stille og rolig vinterferie med familien i fokus, ild i brændeovnen, daglige gåture ved stranden og varm kakao om eftermiddagen? På Ærø går din drøm i opfyldelse.

Hvad sker der på en lille sydhavs-ø i februar måned?

Ærlig talt... Ikke særlig meget. Og det er netop derfor, en hel del børnefamilier alligevel vælger at tage til Ærø i vinterferien; for at komme væk fra den til tider hektiske hverdag og i stedet lade sig lulle ind i en stemning af øliv, tryghed, og varme.

På Ærø får I skuldrene ned - og inden du tænker, at det kan man da alle steder, så vover vi den påstand, at det er noget andet på en ø. Det har noget med færgen at gøre - og at man allerede på færgeturen giver slip på stress og jag.

Vinterferie på Ærø er ferie i et roligt tempo og med familien i fokus.

Fisk ørred ved kysten

Saml hele familien ved kysten og fisk ørreder; de bider meget bedre i de kolde måneder.

Caféliv og søde sager

Gå på café og sid i bløde sofaer, mens I drikker varm kakao og nyder en lun bolle med smør.

Events for børn

Selvom vinteren på Ærø er en rolig periode, er der stadig børnevenlig underholdning i vinterferien.

Opdag Ærøs smukke natur

Tag på mindre vandreture i smuk natur. På Ærø har vi gode ruter til både børn og voksne.

Slap af ved havet i al slags vejr

Byg små stenslotte ved strandkanten på de ærøske strande eller bliv blæst igennem af havvind.

Kunst, kultur og historie

Fordyb jer i kultur; fordi vi kan stole på, at kirker og biblioteker samt de fleste museer har åbent året rundt.