
Her skal du spise ude på Ærø i efterårsferien
Her finder du listen med alle de spisesteder på Ærø, som har åbent i efterårsferien. Åbningstider finder du på spisestedernes hjemmesider og/eller sociale medier. Husk gerne at booke bord.
Bang’s Mad & Vinbar
I hjertet af Ærøskøbing ligger Bang’s Mad & Vinbar, en hyggelig restaurant, der serverer mad i verdensklasse med inspiration fra det europæiske køkken i uformelle og afslappede rammer.
Badehotel Harmoniens Restaurant
Badehotel Harmoniens Restaurant byder på velsmagende italienske retter og specialiteter fremstillet af råvarer af udsøgt kvalitet.
Café Den Gamle Købmandsgaard
Gavmilde stykker kage, toast og en virkelig god kop kaffe på torvet i Ærøskøbing.
Café På Torvet
På caféen står det gode værtskab øverst på dagsordenen - krydret med et højt fagligt niveau.
Kraut og Koala
Hos Kraut og Koala byder Mario og Jaraya på en indbydende årstidsbestemt menu baseret på lokale ærøske råvarer med inspiration fra det tyske og australske køkken.
Marstang Mad & Vin
Hos Marstang Mad & Vin kan du, i restaurantens hyggelige rammer, nyde en lækker menu baseret på lokale råvarer.
Marstang Café & Bar
Hos Ida & Camilla på Marstang Café & Bar kan du nyde deres lækre bread bowls, hjemmebagte kager og både kolde og varme drikke.
Restaurant Bonsack
Læg vejen forbi den hyggelige Restaurant Bonsack på Hotel Ærøhus i Ærøskøbing og nyd køkkenets udsøgte spanske retter.
Restaurant Fru Berg
Hyggelig á la carte restaurant, med lækker frokost- og aftenmenu, beliggende smukt ved kajen med udsigt ud over havet og havnen i Marstal.
Restaurant Hotel Marstal
Hos den maritime Restaurant Hotel Marstal kan du bl.a. få Gurlis legendariske peberbøf. Og ellers byder menukortet på en perlerække af gode, danske retter.
Ærø Bryggeris Ølstue
Hos Ærø Bryggeri i landsbyen St. Rise kan du nyde din frokost i deres hyggelige ølstue eller skønne gårdhave alt efter årstid.
Ærøskøbing Røgeri og Café
Nyrøget fisk til din frokost alle ugens dage I Ærøskøbing Røgeri og Café.