
Byerne på Ærø
Små miljøer med hver deres tempo
Marstal er en by af havet
Øens største by Marstal er skabt af havet og formet af mennesker, der kender dets kraft. Her slynger smalle gader og stræder sig mellem gamle huse, og havnen er altid tæt på. Stemningen er rolig, nærværende og rundet af liv levet med vinden i ryggen. En by, hvor du falder i tempo og finder tilbage til det enkle.

Lær Marstal bedre at kende
Highlights fra Marstal
Ærøskøbing er Ærøs eventyrby
I Ærøskøbing træder du ind i en tidslomme fra 1700-tallet. Byens toppede brosten, skæve huse og farverige døre minder dig om en tid, der var engang. Gå på opdagelse og nyd historierne fra dengang blandet med nutidens puls. Sommerens knejsende stokroser og vinterens øredøvende ro er to sider af samme sag - et eventyr du ikke må gå glip af.

Lær Ærøskøbing bedre at kende
Highlights fra Ærøskøbing
Søby er den lille by med det store udsyn
Søby er den mindste af Ærøs tre byer - med rødder i havet og hænderne i arbejdet. Byens rytme er præget af værftet, af fiskeriet og af generationers liv tæt på kysten. I dag er tempoet roligere, men stadig forbundet med vinden og vandet. Her åbner udsynet sig; mod horisonten, mod roen og mod det enkle liv.

























